I Danløn kan du ikke importere automatisk. Du skal derfor uploade filen manuelt.
Når du arbejder med Danløn, gør vi opmærksom på følgende:
- Du kan maksimalt opsætte fem faste numre til timeløn. Derefter kan du brugerdefinere numrene, hvor de skal hedde T6, T7, T8 osv.
- Du har kun fem numre til tillæg. Der kan ikke oprettes flere.
- Der kan være flere tillæg med det samme lønartsnummer, men du skal være opmærksom på, at en medarbejder ikke må have flere tillæg på samme lønartsnummer. Hvis dette sker, vil Danløn lægge tillæggene sammen og vælge en vilkårlig tekst fra et af tillæggene. Medarbejderen vil derved få de rette tillæg, men specifikationen, for hvilke tillæg medarbejderen har fået, vil ikke være synlig. Dette er uhensigtsmæssigt, hvis eksempelvis fagforeningen kræver dokumentation.
- Du skal være opmærksom på, at Danløn vender fortegn på beløbet ved fri kost.
- Når du skifter månedsløn i FlexyBox, skal du også skifte Gage i Danløn. Dette skal du, da Danløn ikke understøtter indlæsning af månedsløn fra CSV-fil. Hvis du ikke skifter månedsløn i FlexyBox, vil lønprocent være forkert ved rapportering.
Inden du kan komme til at trække CSV-filen til Danløn, skal du have lavet følgende opsætning:
- Sådan trækker du CSV-filer til Danløn ved at aktivere integration
- Sådan opretter du en lønaftale
- Sådan opretter du en månedsløn og aktiverer udbetaling af både time- og månedsløn
- Løn nummer på medarbejder
Når du har sat dette op, kan du lave din Løn Kørsel
Husk! Hvis du ikke har lavet løn på denne måde før, kan det være nødvendigt at kontakte Flexybox for at få genudregnet løn på ikke udbetalte tidsregistreringer.
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.